LYNNE SCOTT WALTERS’ REJSELYST

Ser man bort fra Lynne Scott Walters i det professionelle miljø, så finder man en meget udadvendt, energisk og boblende person. Hun søger luft under vingerne og frihedsfølelsen til at prøve nye veje, finde nye steder og møde nye mennesker. Det er for det meste sammen med Lynne Scott Walters’ venner og familie, at rejse- og oplevelsesaktiviteterne finder sted.

Forretningsrelaterede rejser

Lynne Scott Walters har for det meste rejst imellem de Skandinaviske hovedsteder Oslo og Stockholm, hvor favoritten klart må siges at være Stockholm, som hun også kalder Skandinaviens Venedig. Lynne Scott Walters elsker den forstørrede version af København, hvor de er inddelt i samme kvarterer; Sødermalm, Nørremalm og Østermalm. Dertil kommer de lækre områder som Kungsholmen, og tager man længere ud mod skærgården, så har man de mere rolige residentielle områder. Da Lynne Scott Walters arbejdede i Ericsson, havde hun fornøjelsen af at deltage i Volvo Ocean Race eventen, da Ericsson havde hele tre både med i løbet. Den afsluttende etape var i Skærgården, som gik mod Stockholm og endte oppe ved Skepsbroen på Gamla Stan. Her var hele Volvo Ocean Race eventen opstillet, og det var også her, afslutningsfesten blev afholdt.

Kollegaerne fra SAS er fortsat en del af Lynne Scott Walters netværket. De mødes regelmæssigt på skift i de tre hovedsteder og følger fortsat hinandens liv, som tætte venner. Før i tiden mødtes de, fordi de var ansvarlige for hver deres region i kommunikationsgruppen og boede på SAS hotellerne i de respektive byer. Men som årene gik, og de hver især fik andet arbejde uden for SAS, måtte Lynne Scott Walters og veninderne selv tage aktion for at forsætte venskabet, og de ses nu regelmæssigt i det private. Det er igennem årene blevet til utallige rejser, besøg og sjove oplevelser.

Lynne Scott Walters i Stockholm

Forretningsrejserne har dog også taget Lynne Scott Walter til Belgien og USA in forbindelse med besøg til Scandinavian Tobacco Group cigar fabrikker. Hun har bl.a. besøgt Rotterdam og Haag i Holland for at se Maersk’s største APMT (automatiserede container terminal) i Maslavkte. Derudover har Lynne Scott Walters haft æren af at komme ombord på containerskibet Maersk Kentucky for at besøge besætningen i deres vante omgivelser. Det var en sjov og interessant oplevelse for Lynne at se skibets maskinrum og tale med maskiningeniøren om, hvordan en skibsmotor er bygget og alle dets elementer, der skal vedligeholdes. Inden turen til Rotterdam var Lynne Scott Walters blevet instrueret i, at når man besøger et skib, så skal man altid have nogle godter med til besætningen. Så Lynne havde medbragt en indkøbspose fyldt med Pågen kanelgifler. Det var et kæmpe hit, som forsødede lidt af den næste tid i den ellers 3-4 måneder lange turnus.

Maersk tiden har dog også taget Lynne Scott Walters med på tur til Sydkorea. Dette var i forbindelse med navngivningen af et nyt state-of-the-art containerskib, som blev afholdt på selve skibsværftet. Det var en meget overvældende oplevelse, og Lynne glemmer aldrig den fornemmelse hun fik i kroppen, da hun fik lov til at lade hornet lyde dets tre korte og et lange signal, der indikerede, at nu var skibet navngivet og indviet, og dermed klar til sin jomfrurejse. Dernæst gik turen til Quindao i Kina for at besøge Maersk Container Industy’s største produktionsfabrik. Det var endnu en kæmpe oplevelse, hvor sikkerheden var i top. Den sidste store tur gik til Filippinerne til et stort gruppemøde, hvor Lynne Scott Walters mødte sine tætte kollegaer for første gang ansigt til ansigt. Det var en sjov oplevelse, eftersom det meste af hendes arbejde og kontakten til dagligt foregik med telekonferencer og videokonferencer. Derfor tillod denne tur både tid til at arbejde, skabe forbindelse, hygge om aftenen og se lidt af Manila.

Alle disse oplevelser har Lynne Scott Walters taget med sig, hvilket kommer til udtryk i hendes tilgang til at møde mennesker. Det har haft en effekt på, hvordan Lynne ønsker at behandle andre individer i det daglige på arbejde, i familien, i vennekredsen og i mødet med fremmede. På disse rejser har Lynne Scott Walters været vidne til den ypperste luksus og overdådighed, og det modsatte hårde liv. Det har sat mange ting i perspektiv, når man vælger at gå ind i følelserne og tanker om livet her i Danmark.

REJSERNE MED VENINDERNE

Igennem mange år har Lynne Scott Walters haft fast rejsemakkere bestående af tætte veninderne, som deler de samme ønske om oplevelser og nyder friheden ved forlængede weekender rundt omkring i Europa.

Lynne Scott Walters i Stockholm

Kalenderåret bliver nøje inddelt og strategisk udvalgte weekender bliver afsat, så Lynne Scott Walters og hendes veninder kan planlægge og booke rejserne i god tid. Derfor har Lynne altid en rejse og masser af oplevelser at se frem til. Turene har f.eks. gået til; Stockholm, Oslo, Tønsberg, Dublin, London, Paris, Nice, Cannes, Genova, Rom, Amsterdam, samt kortere spaophold i Danmark og Sverige. (billeder pool Cannes)

Cannes var den seneste tur og en bryllupsgave fra veninderne til Lynne Scott Walters. Den fandt sted i sensommeren, da turistsæsonen var overstået. Fire veninder i en Airbnb lejlighed på bjergsiden af Cannes med dertilhørende pool og udsigt ud over byen.

Turen til Dublin var en anderledes oplevelse for Lynne Scott Walters, idet turen startede noget turbulent. Efter en hæsblæsende tur fra arbejdet fredag eftermiddag, hjem og hente kufferten og så videre ud til lufthavnen, mødte hun de lige så arbejdsstressede veninder, der alle var klar til en afslappet tur til Dublin. Det viser sig dog, at de blev forsinkede gennem lufthavnen og måtte løbe gennem paskontrollen, som hastigt tjekkede deres pas, så de kunne komme ud til flyet, hvor passene igen blev tjekket.

De fandt deres pladser og gjorde ellers klar til en hyggelig flyvetur. Af en eller anden grund besluttede Lynne Scott Walters sig for at tjekke sit pas og så til sin overraskelse, at det ikke var hendes eget pas hun havde fået med sig. I stedet for var det hendes 9-årige søns pas hun altså havde fået med! Lynne Scott Walters var altså nået igennem to paskontroller i Københavns Lufthavn med et pasbillede af en 9-årig kortklippet dreng. Med udsigt til ikke at kunne komme ind i Irelaland fik Lynne hurtigt ringet til et familiemedlem, som tog hjem til hende og tog et billede af hendes pas, der lå i entreen. Billedet fik hun på mobilen, og så krydsede de alle fingre for, at Lynne ikke ville blive opdaget i Schengen paskontrol i Dublin. Flankeret af to skønne blondiner gik Lynne Scott Walters smilende og jokende med veninderne til paskontrollen, hvor de smed deres pas på disken – og wupti, så var de igennem kontrollen. Welcome to Ireland. Det var en dejlig weekend, selvom Lynne Scott Walters var en smule bekymret for, om hjemrejsen ville foregå ligeså gnidningsfrit – og nej, det gjorde den ikke. Lynne Scott Walters blev først afhørt i, hvordan det overhoved var muligt, at hun kunne komme igennem tre paskontroller på sin søns pas. Men de måtte jo også konstatere, at de irske myndigheder også havde fejlet. Dernæst fik Lynne Scott Walters at vide, at hun ikke havde tilladelse til at rejse til Danmark, når det ikke var hendes eget pas. MEN hvad skulle hun så gøre? – ville de beholde hende i Ireland? Med smiger fik Lynne lokket dem til at ringe til Københavns Lufthavns lokale politiafdeling, som på en eller anden måde fik fikset det, således Lynne godt måtte rejse tilbage til Danmark. Politiet ville møde hende ved flysiden og ekskortere hende ind til tjek. Alt i alt var det en spændende og interessant oplevelse, der vidnede om hvordan vi med alle vores systemer, tjek og regler stadigvæk kan begå fejl. Det skal dog lige siges, at det var i 2010, og at der er sket meget i forhold til lufthavnenes sikkerhedsforanstaltninger og paskontrol siden.

New York er også en af Lynne Scott Walters’ ynglings rejsemål. Her har hun sammen med sin New York veninde igennem årene taget på hele fem shoppingture. Sammen har de opdaget og udforsket byen for alle dens goder og tilbud, som hører til verdens Big Apple. Med stiletter i tasken og sneakers på har de sammen gået Manhattan tyndt, besøgt museerne og nydt diverse restauranter og tagterrassebarer. På hver tur er løbetøjet selvfølgelig med, så Lynne Scott Walters og veninden kan løbe sig en morgentur i Central Park og dermed få en dejlig, frisk start på dagen. Shopping er selvfølgelig et fast element, og derfor er kufferten altid halvtom på udrejsen og fyldt til randen på hjemrejsen. Så er der både plads til en opgradering af hendes egen garderobe og gaver til familien. Lynne Scott Walters og veninden har begge en forkærlighed for design, kunst og industriel design, så museerne Guggenheim og MoMa er altid fast på agendaen. Så får Lynne suget noget ny inspiration og energi til sig. De indsamler begge idéer til eget hjem og nyder bare skønheden i kunsten.

Lynne Scott Walters’ seneste tur til New York var dog med sin 19-årige søn, som hun altid havde lovet en tur, når han var gammel nok til at nyde byen sammen med hende. Nu var det så tiden til det, og Lynne tilbragte seks dage alene med sin søn, hvilket var helt vidunderligt. Det er jo sjældent, at man kan stjæle en voksen teenager ud af hans liv og rent egoistisk nyde det før, han flytter hjemmefra og ikke gider rejse alene med sin mor mere – OGSÅ, selvom hun betaler det hele… Lynne Scott Walters fik sig dog noget af en overraskelse, da de ankom til New York ved midnatstid. I stedet for at tage en taxa tog Lynne og hendes søn en Uber, som var en stor vogn, der blev kørt af en stor afroamerikansk man. Lynne og hendes søn havde dårligt forladt lufthavnsområdet før, de følte sig som om, de var med i en casting til Grand Theft Auto. Der var højt hiphop musik, og der blev både talt i telefon og sms’et imens chaufføren susede til højre og venstre mellem fem vejbaner – med 140 kilometer i timen! Det var starten på en dejlig mor og søn tur. Manhattan blev gået tyndt, og sønnen fik den længe ventede oplevelse.

ITALIEN & KÆRLIGHEDEN

Lynne Scott Walters har en forkærlighed for Italien – også fordi hendes Italienske mand, har vist hende så mange smukke og fantastiske steder i landet.

Fra Cinque Terre oppe nord på, til kysten ved Amalfi og et smut ud til Ischia, som er en spa ø med varme kilder og smukke omgivelser. Og videre ned til Sorento og helt ned til støvlespidsen Reggio Calabria. Lynne Scott Walters har også tilbragt adskillige måneder i Rom i forbindelse med en graviditet og en kortere udstationering. Så det blev til mange oplevelser, hvor der blev traske rundt i Roma, mens manden arbejdede. Venedig er også på listen, og Lynne boede der i perioden, hvor der var Biennale. Det var en yderst smuk kunstoplevelserne omringet af fantastiske omgivelser i de gamle Arsenal bygninger (Flådens). Faste weekender og diverse afleveringsdage var dog også en del af det ”daglige” liv, når Lynne Scott Walters besøgte sin mand i Italien.

italien
Lynne Scott Walters i faldskærmsudspring

Det tog et par års overtalelse før, Lynne selv tog springet, det vil sige tandemspringet. Det var nok en af de mest grænseoverskridende oplevelser, Lynne længe har prøvet. Hele forberedelsesprocessen, udstyret der skulle ordnes, træningen og instrukserne, for så at vente på, at det blev hendes tur var nervepirrende! Langsom sneg propelflyet sig højere og højere op, og kabinen var fyldt med ivrige faldskærmsspringere, der havde go-pro’s på hjelmen. Lynne Scott Walters havde egentligt ikke lyst til at springe, fordi hun pludselig følte en overvældende højdeskræk. Men beslutningen om at gøre det, havde hun jo taget, så der blev talt ned fra 10, døren blev åbnet og Lynne Scott Walters kunne straks mærke vinden i ansigtet. Lynne var spændt fast på maven af instruktøren, og så tog han ellers bare fat, talte til tre og så sprang de ud af flyet. Det var den vildeste oplevelse, men hun gør det aldrig igen.

Den største oplevelse af alle for Lynne Scott Walters var dog i Italien den dag, hvor hendes brylluppet skulle stå. Venner og familie fra Danmark var fløjet ned, og den italienske side af familien var alle dukket op for at fejre dem på ægte italienske manér. Men der fik de sig en overraskelse, fordi kirken var en protestantisk kirke. Præsten var tysker, som talte italiensk og engelsk på en sjov måde. Derudover vidste halvdelen af selskabet ikke, at Lynne Scott Walters uventet var blevet gravid igen – en lille ekstra bryllupsgave kan man kalde det. Lynne har en klar forkærlighed for Italien og en uomtvistelig kærlighed til sin mand og børn. Der er masser af ture planlagt, og mon ikke sommerhuset i Toscana skal have besøg i ny og næ, fordi der kobler Lynne Scott Walters virkelig af.

Lynne Scott Walters' bryllup i Italien

Følg Lynne Scott Walters